Foreningen og dens institutioner

Allerede ved grundlæggelsen af det nye institut blev der dannet et tilsynsråd for at få hele samfundets opbakning. I dag er alle fællesnordfrisiske foreninger repræsenteret i tilsynsrådet, dertil kommer hjemstavnsforskere, sproglærere og kommunalpolitikere. Derudover blev der udnævnt et videnskabeligt kuratorium for at sikre forbindelsen til universiteterne samt de øst- og vestfrisiske institutioner.

Karakteristisk var fra starten af den tætte forbindelse med hjemstavnsforskere. Nordfriisk Instituut begyndte som græsrodsbevægelse og ikke som en statslig forskningsinstitution. En vigtig brik var og er arbejdsgrupperne som fra starten af var selvstændige og kun vejledes af en institutslektor. I 1968 blev arbejdsgruppen ”genealogi og heraldik” (i dag delt op i to arbejdsgrupper: historie og genealogi) grundlagt. I 1980 kom  ”Interessengemeinschaft Baupflege” (forening for fredede bygninger) dertil og i 1993 grundlagdes arbejdsgruppen for sprog og literatur. En overgang fandtes der arbejdsgrupper for emnerne økologi/økonomi, medier og arkæologi.

I 1972 satte unge foreningsmedlemmer ild til det første biikebål (lejrbål) på Stollberg i Nordfrisland og genoplevede dermed igen en næsten afdød skik på fastlandet. Da instituttet kom ud for en alvorlig financiel krise, henvendte den samme flok mennesker sig med underskrifterlister engergisk til offentligheden. Ved hjælp af denne indsats og med private pengemidler fra Frederik Paulsen, der selv stammede fra øen Før, men emigrede fra nazismens Tyskland og oprettede en farmaceutisk koncern ved navn ”Ferring”, var det muligt at redde Nordfriisk Instituut. Som følge af protesten blev der dannet en ungdomsafdeling indenfor foreningen med knap hundrede medlemmer, der også fik stemmeret i tilsynsrådet.

gå til Den anden generation

tilbage Nordfriisk Instituut grundlægges