Amdåt’r krunk wus, schölj Hans Christian Nickelsen ål 1972 ma sin årbe bait instituut wider aphüülje; 1984 ging Tams Jörgensen önj pensjoon, 1985 uk Reimer Kay Holander än sin wüf Janny. Di naie instituutsliidjer wörd 1987 Thomas Steensen. 1988 wörd di schweed Nils Århammar profäser foont friisk seminåår önj Flansborj, weer e spräkewaasenschaplik liidjing foont Nordfriisk Instituut ma ferbünen wus. Sü jäif et bit 1996 en dööwelspas ma twäär diräktere bait instituut.
1990 leet e stää Bräist et üülj följksschölj, wat ål lung lääsi stöö, renowiire än ferliid et dan tut Nordfriisk Instituut. Deerma füng et instituut en äin grut, smuk hüs. E reede bait inwaien hül ministerpresidänt Björn Engholm.
1990 wus er uk en poliitischen wanel tu mårken. E nai loonsferfooting foon Slaswik-Holstiin sääkerd e friisk följkefloose schööl än stipe tu; sunt 1999 jült e europäsch karta for manerhäidespräke uk önj Tjüschlönj. Sü füng et Nordfriisk Instituut foon ouf 2001 dåt jarst tooch projäktmadle foon e bund. Sunt 2014 as e grünfinansiiring foont instituut ai mör arks iir en teema. Di kontrakt am müülje än lååstinge mat lönj Slaswik-Holstiin jült arks tooch for möre iirnge.
As Nils Århammar 1996 pensjoniird wörd, ging uk e orndlik friisk-profäsuur bait friisk seminåår önj Flansborj tu spils. Bit jü stää 2016 nai beseet wörd, ouernüm Thomas Steensen as honoråårprofäser en grut diilj foon e unerrucht. Sunt 2007 as et Nordfriisk Instituut bai-instituut foon e Europa-Universität önj Flansborj än hålt ark semäster tumanst tra kurse bait friisk seminåår ouf.
1991 wörd e fordreegings-ra „Nordfriesisches Sommer-Institut“ grünläid. Naie schraft-rae kömen önj e gung. For ålem et 19. iirhunert än et ütwanern eefter Ameerika stöö önj e mal foont årbe. Dåt et instituut önj e waasenschaplik wråål tuhüs as, wörd döör möre konferänse tu historische teeme dütlik.
Thomas Steensen (diräkter, 1987–2018)
Nils Århammar (diräkter, 1988–1996)
Fiete Pingel (lektoor for histoori än regjonåål-stuudie, 1984–2016)
Marlene Kunz (sunt 1990 / geschäftsfäärer sunt 1993)
Christina Tadsen (spräkelektoor/stalfertr. liidjer, 1991–2008)
Angela Sachau (hüsriinschen än sekretarioot, sunt 1991)
Rita Carlsen (sekretarioot, 1992-2008)
Paul-Heinz-Pauseback (historiker, iirenåmtlik fort ütwanerarchiif, sunt 1994)
Adeline Petersen (spräkelektoor, 1994–2008)
Harry Kunz (sosioloog, 1996–2017)
Anke Jensen (sekretarioot, 1996-2019)
Antje Arfsten (spräkelektoor, sunt 2001)
Anne Paulsen-Schwarz (biblioteeksheelper, 2006–2016)
Hans Joachim Kühn / Albert Panten, Der frühe Deichbau in Nordfriesland (1989)
Minna Borchert / Ritva und Nils Århammar, Wi lear Halunder (1987)
Reimer Kay Holander / Thomas Steensen, Friesen und Sorben (1991)
Marie Tångeberg, Föögle önj Nordfraschlönj (1992)
Thomas Steensen, Nationalsozialismus in Nordfriesland (1993)
Petrus Petrejus, Von der Stadt und dem Amt Tondern und dem Deichwesen (Edition, 1993)
Johannes Jensen, Nordfriesland in den geistigen und politischen Strömungen des 19. Jahrhunderts (1993)
Paul-Heinz Pauseback, Aufbruch in eine neue Welt (1995)
Heather Amery, Min jest düüsend uurter (önj ferschilie dialäkte) (1999)
Ernst Martin Dahl u.a., Loow nü e Hiire. Nordfrasch sungebök (2000)
Claas Riecken, Nordfriesische Sprachforschung im 19. Jahrhundert (2000)
Albert Bantelmann / Albert Panten / Thomas Steensen / Fiete Pingel, Geschichte Nordfrieslands in vier Bänden (2003–2007)
Thomas Steensen / Harry Kunz / Fiete Pingel, Heimat Nordfriesland. Ein Kanon friesischer Kultur (2011)
Harry Kunz / Fiete Pingel / Thomas Steensen, Die freien Friesen. Geschichte und Perspektiven der Selbstverwaltung in den freien Frieslanden (2013)
Nordfriesische Lebensläufe (ab 1988)
Wegweiser zu den Quellen der Landwirtschaftsgeschichte Schleswig-Holsteins (ab 1998)
Nordfriesland im Roman (ab 2007)
Nordfriesischer Literaturwettbewerb (fort jarst tooch 1989/90; sunt 2001 „Ferteel iinjsen“)
Hark Martinen begrööted Nils Århammar bai sin nai årbesstää, 1988
Diiljnaamere bai di jarste friiske schriwweedstrid 1989/90
Björn Engholms hül en rääde, as di naie hüüse foont Nordfriisk Instituut inwaid wörd.
E tånkstiinj for da ütwanere ma Paul-Heinz Pauseback.
E redaktsjoon foon e tidschraft Nordfriesland 2013: Fiete Pingel, Thomas Steensen, Peter Nissen (f.l.)
Füfti iir Nordfriisk Instituut, 2015