åben

I begyndelsen

Foreningen “Nordfriesisches Institut“ er betydelig ældre end Nordfriisk Instituut. Den blev grundlagt i 1948 med hensigt, at overvinde den ideologiske misbrug af friserne, som skete i nazisternes Tyskland, ved at holde sig striks til et politisk og national neutralt videnskabeligt arbejde for frisisk sprog, historie og kultur. Med hensyn til den frisiske bevægelses splittelse mellem en dansk og en tysk gren lignede det nærmest et revolutionært foretragende. Foreningen blev hurtig udsat for kritik om at være anti-tysk og dermed ”danofrisisk”. Det skulle vare en del år endnu, inden det var muligt at friserne samarbejdede indbyrdes henover ideologiske skranker.

Foreningens selvudpegede hovedopgave var at udgive ”Jahrbuch des Nordfriesischen Instituts” regelmæssigt, for at tilbyde alle hjemstavnsforskere, uden hensyntagen til deres politiske ståsted, et neutralt forum hinsides universiteterne, men alligevel på et videnskabeligt niveau. Dermed står foreningen i en århunderede lang tradion af marskbønder med dannelse, forskende lærere og præster.

Carsten Boysen (landmand)

Goslar Carstens (advokat)

Albrecht Johannsen (forfatter og sprogforsker)

Lorenz Conrad Peters (lærer)

Johan Redlef Volquardsen (landmand og overdigegreve)

Prægende personligheder i de første år: G. Carstens, A. Johannsen, C. Boysen, L. C. Peters og J. R. Volquardsen (fra venstre)
Instituttets første årbog